Svendborg – Sydfyns dragende hovedstad

Svendborg er en by fyldt med musik, kultur, gallerier, listige værtshuse, gamle gader, smukke bindingsværkshuse, gode restauranter, udflugtsmuligheder og alverdens butikker. Og netop på grund af det gode liv i byen er Svendborg, som den første by i Danmark, blevet Cittaslow-certificeret.

Svendborg er en oplagt destination, hvad enten du er til gastronomi, kunst, sejlads eller noget helt fjerde. Hvert år i juni kan du fx opleve fødevaremarkedet Kulinarisk Sydfyn, ligesom du kan følge både øl-, chokolade- og vinruten!

Svendborg for alle sanser

Glem heller ikke at besøge nogle af de mange små gårdbutikker, som findes i nærheden.

Fx det lille brændevinsdestilleri, Aqua Vitae Sydfyn, chokoladehuset Konnerup og bryggeri og mejeri Gundestrup – for blot at nævne et lille udpluk af sydfynske, håndlavede fristelser.

Er du til cykel- eller gåture, kan vi især anbefale Øhavsstien. Et mere end 200 km langt stisystem, som bringer dig gennem nogle af de smukkeste områder på Sydfyn – og Danmark i det hele taget.

Har du først besøgt Svendborg én gang, er det svært ikke at ville tilbage hertil.

Vidste du, at …

  • Der spilles omkring 700 koncerter i Svendborg året
  • Byen har omkring 27.000 indbyggere (2017)
  • Det er dermed Fyns andenstørste by
  • Svendborg er forbundet med øen Taasinge via Svendborgsundbroen
  • Thurø er en hesteskoformet ø, som også hører til Svendborg via en dæmning
  • AP Møller Mærsk A/S har sit udspring i byen
  • Du kan komme til Langeland på cirka 20 minutter via 2 broer og en dæmning
  • Det tager cirka 20 minutter til Odense i bil via motorvejen
  • Navnet på byens zoologiske museum er Naturama
  • Danmarks største publikumspris – Svend – inden for filmpriser uddeles en gang om året